I 1973 chokerede det verden, da gidsler i en bank i Stockholm forsvarede deres kidnappere efter deres frigivelse. Det paradoksale fænomen, der i dag er kendt som Stockholm Syndrom, er tæt forbundet med det vi nu kalder traumebånd (det engelske: traumebonding) - en dybtgående psykologisk tilknytning, der kan udvikle sig mellem et offer og dets krænker.

Traumebånd opstår ikke kun i ekstreme situationer som gidseltagninger. Det kan udvikle sig i et parforhold, på arbejdspladser eller i familierelationer. Det er næsten altid på spil, når den ene part i en relation er narcissistisk. Og det der gør, at vi kan blive så kærlighedsafhængige, at vi bliver i destruktive forhold. Den intense følelsesmæssige binding i et traumebånd kan være lige så kraftig som enhver anden kemisk afhængighed, da hjernen bliver afhængig af de dramatiske op- og nedture i forholdet.

I denne guide udforsker vi derfor traumebåndets komplekse natur, hvordan du kan genkende tegnene, og - vigtigst af alt - hvordan du kan frigøre dig fra de usynlige lænker, der holder dig fanget i en usund relationer. Uanset om du selv kæmper med et traumebånd, eller du ønsker at forstå og hjælpe en, der gør, vil denne artikel give dig de værktøjer og indsigt i, hvad du kan gøre.

Traumebånd har en dyb fysiologisk forankring i vores hjerne og krop. Det er ikke blot et psykologisk fænomen, men en biokemisk tilstand, der kan blive lige så stærk som afhængighed af rusmidler. Lad os dykke ned i videnskaben bag denne komplekse tilstand.

Når vi oplever traumer i en nær relation, reagerer vores nervesystem øjeblikkeligt. Det autonome nervesystem består af to dele: den sympatiske del, der aktiverer kamp/flugt-responsen, og den parasympatiske del, der styrer hvile og restitution. Ved traumatisk tilknytning bliver dette system forstyrret.

Under traumatiske oplevelser overaktiveres amygdala, hjernens alarmcentral, hvilket fører til konstant forhøjet alarmberedskab. Samtidig udskiller kroppen stresshormoner som cortisol og adrenalin, der sætter os i stand til at reagere på farer. Ved gentagne traumatiske oplevelser i en relation forbliver systemet kronisk aktiveret.

Dette påvirker tre centrale områder i hjernen:

• Amygdala bliver overaktiv, hvilket øger angst og hyperårvågenhed (Kan sætte gang i overfortolkninger, søgen efter tryghed i det utrygge og tankemylder)

• Hippocampus, der er ansvarlig for hukommelse, kan skrumpe (Det kan gøre det sværere at lagre nye erindringer, huske episoder og tage ved lære af dem)

• Præfrontal cortex, der står for planlægning og problemløsning, svækkes.(Det gør det sværere at træffe rationelle beslutninger)

Nervesystemet kan blive fastlåst i enten kamp, flugt eller frys-tilstand. Ved traumebånd er det ofte frys-responsen, der bliver dominerende, hvilket kommer til udtryk som overgivelse og underkastelse overfor krænkeren. Det kan efterfølgende aktiverer skam, ikke at have sagt fra eller gået imod, men det er en helt naturlig forsvarsmekanisme, som traumebåndet bygger på. Ligesom gidslerne i Stokholm. For dem hvor det er kamp-tilstanden, der bliver aktiveret, kan det udløse en frygt for, at det måske er dem, der er krænkeren. Det er det ikke, det er en angstrespons, der er aktiveret.

Det fascinerende er, at kroppen helt bogstaveligste forstand bliver afhængig af den hormonelle rutsjebanetur, som et traumebånd skaber. Fordi du bliver udsat for en cyklus af idealisering, devaluering og forsoning, udskiller kroppen forskellige neurotransmittere og hormoner.

I de "gode" perioder af forholdet - når den krænkende part viser omsorg eller kærlighed efter en episode med misbrug - oversvømmes hjernen med dopamin og oxytocin. Belønningshormoner, der udløser følelser af velvære og tilknytning. Det skaber en intens følelse af lettelse og lykke efter den forudgående frygt og stress. Et mønster med høje niveauer af stress efterfulgt af frigivelse af intens lykke bliver vanedannende.

Individer, der samtidig har haft en utryg tilknytning i barndommen, har ofte i forvejen høje niveauer af cortisol i kroppen. Situationer, der udløser den samme form for stress, får hjernen til at udløse endorfiner, som en beskyttelse mod “hårde tider”. Endorfiner er kroppens smertestillende medicin på linje med morfin. Krigsveteraner udløser for eksempel høje mængder af endorfin, når de ser en krigsfilm. Endorfinerne gør, at de ikke mærker den smerte, der er forbundet med deres krigstraume.

Det er samtidig et stof, der også bliver udløst under lystfulde aktiviteter. I rigelige mængder udløser det en følelse af eufori. Endorfiner spiller en væsentlig rolle i den afhængige hjerne.

For den hjerne, der er blevet afhængig af disse følelsesmæssige og hormonelle udsving, føles det næsten umuligt at forlade forholdet - akkurat som ved enhver anden form for afhængighed.

Denne biokemiske afhængighed forklarer, hvorfor mange finder det så svært at bryde fri af et traumebånd, selvom de rent intellektuelt forstår, at relationen er skadelig.

Traumebånd eksisterer i mange forskellige sammenhænge – fra intime parforhold til arbejdspladsen. Disse bånd formes gennem gentagende cyklusser af frygt, afvisning og kortvarige perioder af omsorg og forsoning. Lad os undersøge hvordan de opstår i forskellige kontekster.

Traumebånd er særligt kendt fra parforhold med en narcissistisk partner. Der er tale om et meget dysfunktionelt forhold der er bygget på magt og undertrykkelse. Den narcissistiske part skaber et intenst bånd til sin partner gennem manipulation, hvor perioder med nedgørelse veksler med øjeblikke af omsorg.

Narcissisten udnytter sin partners længsel efter bekræftelse ved først at give overdreven positiv opmærksomhed for senere at trække den tilbage.

De fleste af disse typer forhold går igennem følgende stadier:

Stadie 1, Love bombing: I starten af forholdet vil den krænkende part overøse sin partner med opmærksomhed, ros og komplimenter. Det får partneren til at sænke paraderne og give dem et positivt syn på sig selv og jeres forhold.

Stadie 2, Tillid og afhængighed: For at skabe en afhængighed, vil krænkeren være hurtig til at skubbe forholdet fremad. At presse på for at flytte sammen tidligt i forholdet, vil for eksempel både gøre partneren mere afhængig og også gøre tilliden større: “Vores kærlighed må være skæbnebestemt, når alting går så hurtigt.”

Stadie 3, Kritik: Når først paraderne er nede og der er skabt tillid og afhængighed, begynder kritikken. Krænkeren vil finde fejl ved sin partner, og få dem til at føle sig usikre på sig selv. Partneren vil få skylden for alt og også begynde at se sig selv som årsag til problemerne.

Stadie 4, Gaslighting: Narcissisten omskriver virkeligheden og benægter det, der er sket. Det får partneren til at tvivle på sin egen virkelighed. Narcissister vil ofte få deres partner til at tro at de selv må være psykisk ustabile og at de ikke kan stole på deres egne oplevelser.

Stadie 5, Tilbagetrækning og underkastelse: På dette stadie vil partneren opleve en form for håbløshed. Ligegyldigt hvad de gør, er det nyttesløst. Partneren til narcissisten forsøger at undgå konflikter og tilpasse sig. Det kan både være udløst af frygt for konsekvenserne ved for eksempel et voldeligt forhold eller pga. økonomisk afhængighed. Men selv uden vil tvivlen på sin egen virkelighed og mentale ligevægt, samt den kontante kritik, gøre selv stærke individer handlingslammede.

Stadie 6, Tab af identitet. Partneren er nu så nedbrudt, at de ikke længere kan huske hvem de var engang. De vil ofte også være blevet isoleret fra familie og venner af narcissiten og skammen over at være fanget i et dysfunktonelt forhold og ikke være i stand til at forlade det, kan forhindre dem i, at række ud.

Disse stadier kan gentages i en endeløs cyklus, hvor du bliver mere og mere fanget i et bånd, du oplever som den eneste livlinje ud af smerten, men som smertefuldt er det der holder dig bundet til din krænker.

Komplekse traumer (c-ptsd) begynder tidligt i livet og forstyrrer barnets evne til at danne sikre tilknytningsbånd. En utryg tilknytning, kan gøre dig mere sårbar overfor senere at blive knyttet til en anden i et traumebånd. Har du været eller er du i et forhold, hvor du lever i et traumebånd, kan det være værd at undersøge din tilknytningsstil og se om der er traumer fra din opvækst, der vil være værdifulde at adressere.

Når et barn oplever forstyrrelser i relationen til deres omsorgspersoner, kan det medføre livslange psykiske og fysiske problemer. Barnet udvikler særlige overlevelsesstrategier, som at være overopmærksom på andres stemninger eller holde sine følelser tilbage. Strategier, der er udviklet alt efter hvad, der har været brug for i opvækstmiljøet. Disse tilpasninger giver mening i et usikkert miljø, men kan senere gøre det mere kompliceret at leve, elske og blive elsket på en sund måde.

Problemerne kan fortsætte ind i voksenlivet, hvor de eksempelvis kan manifestere sig som det, der kaldes gentagelsestrang. Et individ vil være mere tilbøjelig til at vælge, acceptere og blive i utrygge og ustabile forhold, hvis vedkommende er vokset op i noget lignende som barn. Der er forskellige meninger blandt eksperter om, hvorfor denne gentagelsestrang opstår. Nogen mener det er pga. de endorfiner, som det skaber at gentage traumet, lindrer den følelsesmæssige smerte, der eksisterer i forvejen. Andre mener, at det er fordi genkendelsen er tryg, alene fordi den er genkendelig og du ved, hvordan du skal agere og hvad din rolle er i sådan en relation Andre igen mener, at det er det indre barns forsøg på, at løse det traume, der var uløseligt i barndommen. Selvom man er uenig i årsagen, er der enighed om at gentagelsestrangen eksisterer.

Du behøver dog ikke at have haft en traumatisk barndom for at blive fanget i et traumebånd. Alle kan blive fanget af de mekanismer, der er på spil og ingen kan hæve sig over de kraftige psykologiske påvirkninger, der gør sig gældende.

På arbejdspladsen kan traumebånd udvikles i relation til autoriteter, der misbruger deres magt. En krænkende chef eller leder, kan udse sig individer på arbejdspladsen, som de kan manipulere på samme måde som en narcissist manipulerer sin partner. Det er den samme manøvre hvor der gives ros og særlige privilegier, der pludselig bliver taget fra vedkommende, for senere at vende tilbage og vedkommende bliver inviteret ind i varmen igen.

Kollegaer bliver spillet ud mod hinanden, af den type autoritet. Den enkeltes oplevelser bliver oftest isoleret. Isolationen skabes gennem "fortrolighed", smiger, særlige privilegier og gaslighting. Der kan skabes fortællinger, der har til hensigt at skabe indbyrdes tvivl blandt medarbejdere om hinandens mentale stabilitet, hensigter og motiver. Således kan den enkelte pludselig blive i tvivl om de kan stole på andre, og deler derfor ikke sine oplevelser eller dårlige trivsel. Isolation kan også opstå på grund af ydmygelse og latterliggørelse, så det bliver skamfuldt at dele sine oplevelser med andre. Igen, kan det få dig til at tvivle på din egen virkelighed.

Personer der er vokset op med usikre relationer til deres omsorgsgivere, kan være ekstra udfordret på en sådan arbejdsplads. Dels kan de være mere sårbare overfor manipulationen og dels risikerer de at blive re-traumatiserede.

En god indikator for om der foregår den slags psykisk misbrug på en arbejdsplads, er hvis sygemeldingerne stiger efter ansættelse af en ny chef eller leder.

Det er afgørende for arbejdspladser at have en klar beredskabsplan for, hvordan sådanne situationen håndteres, inklusive den psykisk førstehjælp efterfølgende. Det er vigtigt at normalisere reaktioner, så medarbejdere ikke føler, at deres reaktioner er mystiske eller unormale, som de er blevet præget til at tro.

At genkende et traumebånd kan være udfordrende, når man selv befinder sig midt i det. Den emotionelle forvirring, benægtelse og konstante vekslen mellem gode og dårlige perioder skaber en tåge, der slører vores virkelighedsopfattelse. Selvvurdering er derfor det første skridt.

For at hjælpe dig med at afklare din situation, har jeg samlet 10 centrale spørgsmål. Svar ærligt på dem, og vær opmærksom på dine umiddelbare reaktioner:

1. Rationaliserer du din partners dårlige opførsel med "han/hun har bare en dårlig dag" eller "det er min egen skyld"?

2. Føler du en intens frygt ved tanken om at forlade forholdet?

3. Veksler dit forhold mellem perioder med kærlighed og perioder med mishandling?

4. Bliver du defensiv eller fjendtlig, når venner eller familie udtrykker bekymring?

5. Har du svært ved at sætte grænser i forholdet?

6. Føler du dig både tiltrukket af og bange for din partner?

7. Har du mistet kontakt med venner og familie siden starten af forholdet?

8. Oplever du konstant stress, angst eller ængstelse i relation til din partner?

9. Føler du en stærk tilknytning trods gentagen nedværdigelse eller svigt?

10. Har du forsøgt at afslutte forholdet flere gange uden held?

Hvis du svarer ja til flere af disse spørgsmål, indikerer det tilstedeværelsen af et traumebånd.

​Traumebånd forekommer i forskellige intensitetsgrader. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på følgende faktorer:

Varighed og hyppighed – Jo længere tid forholdet har varet, og jo oftere cyklussen med idealisering og devaluering gentages, desto stærkere bliver traumebåndet.

Isolationsgrad – Krænkeren isolerer ofte offeret fra venner og familie. Jo mere isoleret du er, jo stærkere vil din afhængighed være og jo sværere vil du have ved at se situationen objektivt.

Kognitiv dissonans – Bemærk graden af modsætninger mellem, hvad du oplever, og hvordan du retfærdiggør det. Stor kognitiv dissonans indikerer et stærkt traumebånd.

Fysiske reaktioner – Føler du uro i kroppen, hjertebanken eller kvalme ved tanken om at forlade forholdet? Stærke fysiske reaktioner, kan tyde på en dyb kropslig forankring af traumebåndet.

Husk, at det at identificere et traumebånd er et vigtigt første skridt. Men det er ikke nok. Mange har brug for professionel hjælp for at bryde fri.

At bryde et traumebånd kræver konkrete handlingsstrategier og tålmodighed. Efter at have identificeret dit traumebånd, er næste skridt at anvende praktiske værktøjer, der hjælper dig med at løsne de usynlige bånd.

Et traumebånd får dig til at tvivle på din egen virkelighed, da du stoler mere på den krænkende part version. Den gaslighting du har været udsat for, kræver en modgift. For at modvirke det, skal du begynde at føre en "negativ liste" eller dagbog, hvor du noterer misbrugende adfærd og svigt. Dokumentér begivenheder med datoer og opbevar din journal sikkert. Din skriftlige dokumentation hjælper dig med at holde fast i virkeligheden, når tvivlen rammer.

Grænsesætning er afgørende for dit mentale helbred og selvrespekt. Det handler ikke om at være hård, men om at beskytte dig selv. Manglende grænsesætning er en kilde til konstant stress og mistrivsel.

For at opbygge sunde grænser:

• Tag tid til selvrefleksion om dine værdier og behov

• Anvend klart og direkte sprog, når du kommunikerer dine grænser

• Vær konsekvent i at håndhæve dine grænser

Du skal dog være opmærksom på, at det, at du bliver stærkere i dine grænser, kan betyde at misbruget eskalerer. Er forholdet voldeligt er det ekstra vigtigt, at du søger hjælp inden og har en plan klar, hvis volden eskalerer.

I dit indre, kan følelser af skyld og frygt også opstå ved grænsesætning, især hvis du har været i et traumebånd længe.

Isolation er et kraftfuldt værktøj for misbrugere. Derfor er det afgørende at have et støttenetværk. Forbind dig med personer eller organisationer, der kan yde support. Dette kan omfatte venner, familie, en psykoterapeut, psykolog eller støttegrupper.

Mange, der har været i et traumebånd, føler skam og holder deres oplevelser skjulte. Dog viser forskning, at selv handlekraftige og intelligente individer kan blive fanget i traumatiske relationer.

Helingsprocessen er individuel, men fælles for alle er, at det tager tid. Lav en sikkerhedsplan, der inkluderer:

• Et sikkert sted at tage hen ved behov

• Kontaktoplysninger til støttepersoner og/eller organisationer

• Økonomisk plan for selvstændighed

Vær forberedt på, at helingsprocessen indebærer op- og nedture. Den stærke trang til kontakt med den tidligere partner kan føles som en misbrugers afhængighed til sit stof. Dette skyldes de kemiske stoffer i hjernen, der skaber en neurologisk afhængighed.

Husk: At bryde et traumebånd er ikke bare at forlade et forhold, men en dybtgående proces, hvor du genopdager dig selv.

Traumebånd skaber dybe spor i både krop og sind, hvilket gør frigørelsen kompleks. Selvom det kan føles overvældende at stå ansigt til ansigt med sandheden om et traumebånd, findes der altid en vej ud. Den neurologiske forståelse af traumebånd viser tydeligt, hvorfor det er så svært at bryde fri - men også hvorfor det er afgørende for vores trivsel at gøre det.

Uanset om traumebåndet stammer fra et parforhold, familien eller arbejdspladsen, kræver helingsprocessen både tid, tålmodighed og professionel støtte. Dokumentation af oplevelser, grænsesætning og opbygning af et stærkt støttenetværk udgør grundstenene i frigørelsesprocessen.

Genkender du dig selv i beskrivelserne fra denne artikel, er det vigtigt at vide, at du ikke står alene. Tag derfor det første skridt og søg hjælp.

Husk, at erkendelsen af et traumebånd ikke er et tegn på svaghed - tværtimod er det første skridt mod frihed og et sundere liv. Den indsigt og styrke, du udvikler gennem helingsprocessen, vil ikke kun hjælpe dig med at bryde fri, men også beskytte dig mod lignende bånd i fremtiden.