De fleste af disse typer forhold går igennem følgende stadier:
Stadie 1, Love bombing: I starten af forholdet vil den krænkende part overøse sin partner med opmærksomhed, ros og komplimenter. Det får partneren til at sænke paraderne og give dem et positivt syn på sig selv og jeres forhold.
Stadie 2, Tillid og afhængighed: For at skabe en afhængighed, vil krænkeren være hurtig til at skubbe forholdet fremad. At presse på for at flytte sammen tidligt i forholdet, vil for eksempel både gøre partneren mere afhængig og også gøre tilliden større: “Vores kærlighed må være skæbnebestemt, når alting går så hurtigt.”
Stadie 3, Kritik: Når først paraderne er nede og der er skabt tillid og afhængighed, begynder kritikken. Krænkeren vil finde fejl ved sin partner, og få dem til at føle sig usikre på sig selv. Partneren vil få skylden for alt og også begynde at se sig selv som årsag til problemerne.
Stadie 4, Gaslighting: Narcissisten omskriver virkeligheden og benægter det, der er sket. Det får partneren til at tvivle på sin egen virkelighed. Narcissister vil ofte få deres partner til at tro at de selv må være psykisk ustabile og at de ikke kan stole på deres egne oplevelser.
Stadie 5, Tilbagetrækning og underkastelse: På dette stadie vil partneren opleve en form for håbløshed. Ligegyldigt hvad de gør, er det nyttesløst. Partneren til narcissisten forsøger at undgå konflikter og tilpasse sig. Det kan både være udløst af frygt for konsekvenserne ved for eksempel et voldeligt forhold eller pga. økonomisk afhængighed. Men selv uden vil tvivlen på sin egen virkelighed og mentale ligevægt, samt den kontante kritik, gøre selv stærke individer handlingslammede.
Stadie 6, Tab af identitet. Partneren er nu så nedbrudt, at de ikke længere kan huske hvem de var engang. De vil ofte også være blevet isoleret fra familie og venner af narcissiten og skammen over at være fanget i et dysfunktonelt forhold og ikke være i stand til at forlade det, kan forhindre dem i, at række ud.