stress

Du havde ellers sådan set frem til at have ferie. Glædet dig til ikke at have noget for. Bare slappe af.

Du har længe haft brug for at få ro i hovedet. Du har været overvældet. Tankerne har kørt rundt. Du har haft travlt med at få alle de løse ender til at hænge sammen. Uendelige lister i hovedet over det, du skal nå.

Men nu har du fri og du vil ikke bekymre dig om det. Det må vente en uge. Først skal du lade op. Problemet er bare... tankerne stopper ikke.

​Du er formentlig stresset. Det er nu du skal stoppe op og overveje hvor du er på vej hen. Jo hurtigere du opdager at du er ved at blive stresset, jo nemmere er det at vende kursen og komme et bedre sted hen. Stress skal helst tages i opløbet. Du kan tjekke herunder hvor du er på stressskalaen.

Fysiske symptomer kan være:

1. Muskelspændinger (særligt i nakke, skuldre og kæbe)
2. Kronisk træthed eller energiforladthed
3. Fordøjelsesproblemer (kvalme, oppustethed, mavesmerter)
4. Hovedpine eller migræne
5. Svimmelhed eller følelse af at være "ude af kroppen" Hurtig eller overfladisk vejrtrækning Søvnproblemer (vanskeligheder med at falde i søvn/urolig søvn)
6. Hjertebanken eller trykken for brystet

Psykiske symptomer kan være:

1. Irritabilitet eller kort lunte
2. Angst eller en oplevelse af konstant alarmberedskab
3. En oplevelse af at være "på autopilot" - afkoblet
4. Let til gråd eller pludselige følelsesudbrud
5. Tankemylder og vanskeligheder med at koncentrere sig
6. Følelse af hjælpeløshed eller håbløshed

Adfærdsmæssige symptomer kan være:

1. Tendens til at isolere sig socialt
2. Vanskeligheder ved at sige fra eller sætte grænser
3. Overforbrug af koffein, sukker eller stimulanser for at holde sig i gang
4. Undgåelse af bestemte situationer eller steder
5. Uro og rastløshed – svært ved at finde ro, selv i afslappende situationer

Kropslige reaktioner:

1. Rystelser eller sitren i kroppen
   
2. En oplevelse af at være handlingslammet
   
3. Overfølsomhed over for sanseindtryk (lyde, lys, berøring)
   
4. Pludselige kropslige reaktioner som kuldegysninger eller varmebølger
   
5. Tendens til enten at være overaktiv eller helt udmattet

Det er ikke så vigtigt hvor mange symptomerne du har. Det der fortæller noget om, hvor hårdt du er ramt, er hvor stærke de er, altså intensiteten i dem og hvor længe du har haft dem.

Som en tommerfingerregel, kan man dog sige at:

2-3 symptomer indikerer tegn på mild stress.

4-6 symptomer indikerer tegn på moderat stress og

7+ symptomer indikerer tegn på svær stress.

Kortvarig stress, er ikke noget du tager skade af, men hvis du gennem længere tid er stresset, så lagres det i kroppen.

Din krop kommer til at sidde fast i en alarmberedskabstilstand. Det vil sige en af de tre tilstande, som de fleste af os har hørt om: Kamp, flugt, frys. Hvis kroppen ikke kommer ud af det alarmberedskab, bliver vi syge. Jo længere tid, der går, sværere bliver det at rette op på igen.

Stresshormonerne kortisol og adrenalin bliver ved med at cirkulere rundt i kroppen, hvilket over tid fører til udmattelse. Du vil opleve at du ikke kan slappe af i dine muskler, så du kan få smerter i kroppen og hovedpine. Fordi din krop tror at den er i fare, så prioriter den at energien går til overlevelse frem for de indre organer. Det betyder at din fordøjelse kan gå i stå og dit immunsystem bliver svækket. Derudover vil din hjerne være hyperopmærksom på farer og blive ved med at analysere potentielle risici. Det betyder at du oplever tankemylder, angst og et negativt livssyn.

I yderste konsekvens risikerer du at dit nervesystem bliver kronisk fastlåst i enten hyper- (kamp-/flugttilstand) eller hypoarousal (frystilstand) Efter længerevarende stress, skal kroppen opdage, at det ikke længere behøver at være i overlevelsestilstand. Kroppen er vigtigt i den henseende. Det skal mærkes helt ned i kroppen, når stressen bearbejdes.

Giv dig selv en chance og se på dig selv og dit liv. Er der noget der er uholdbart? Er der noget der skal ændres? Det kan være arbejdsmiljøet på din arbejdsplads er usundt. Du kan være i et dysfunktionelt forhold eller du kan have alt for meget på din tallerken. Er der nnoget du kan rydde op i, så er det tid til at gøre det.

Selvom det er noget ydre, der har udløst din stres, så er der også de bagvedliggende psykologiske årsager til, at du bliver ramt. Hvorfor er det lige netop dig og ikke din kollega, der bliver stresset over forholdende på arbejdspladsen?

Her kan det være brugbart at kigge på og bearbejde forhold som: Er du i stand til at sætte grænser og holde fast i dem? Er du perfektionistisk? Har du lært at tilsidesætte dine egne behov, for at imødekomme andres?

Hvis vi skal vende stress til noget positivt, må det være, at det kan være en god indikator for at det er på tide at få set på dig selv og gjort op med nogle gamle uhensigtsmæssige mønstre.

Husk at stress er ikke et tegn på at du er svag, det er et tegn på at du har været alt for stærk, alt for længe.