Angst er en af de mest pinefulde tilstande et menneske kan befinde sig i

Mange af os har tendens til at sætte alt for store krav til os selv. Vi er under et indre pres for at være perfekte. Vi har et ideal om hvordan vi skal være og hvad vi skal kunne. Hvis idealet er for højt får vi ikke medregnet vores små successer. Når du har klaret en mindre opgave, som giver dig angst, så husk at fejre din succes. Selv 30 sekunder, hvor du har kunnet være med din angst, har ændret angstens karakter. Hvis du har fået gjort bare lidt af det, du ikke tør, fordi du rummede din angst og gjorde det alligevel, så er det en succes. Vejen ud af angst er gennem et skridt ad gangen. Så del dit mål op i delmål og tag et skridt ad gangen. Beløn dig selv, når du har påbegyndt eller opfyldt et delmål. På den måde fortæller du dig selv, at det her er noget du godt kan klare og det føles godt at arbejde med din angst.

​Det er den primitive del af hjernen, der styrer vores nervesystem, når vi skal være klare i hovedet og parate til handling. Det er helt den samme del af hjernen, som tager over når vi oplever angst. Kroppen reagerer på samme måde når vi er spændte, skal præstere godt og være klar til handling. Det giver mening fordi vi gerne vil kunne tænke klart, handle hurtigt og mobilisere alle vores kræfter, når der er farer på færde. Så når hjertet hamrer, du får svedige håndflader, halsen snører sammen og du har svært ved at være i dig selv, så fortæl dig selv en anden historie end at du er angst og det hele vil gå galt eller aldrig lykkes. Fortæl dig selv at du er spændt, at du er klar til at præsterer og at alt i din krop hjælper dig til at være ekstra fokuseret.

Det er ikke et trick, hvor du narrer dig selv til at tro noget, der ikke er sandt. Det er sandt. Din krop modarbejder dig ikke. Den gør dig klar til at klare den opgave, du står overfor. På den måde får du mere erfaring med at overkomme din angst, end hvis du følger impulsen om at undgå det du frygter. Det kan være en god idé at løbe sin vej ved reelle farer, men i de her situationer vil du hellere bruge din krops mobilisering til at tage kampen op og overkomme udfordringen. Hvis du fortæller dig selv, at din krops signaler er tegn på at du aldrig klarer det, bliver du overvældet og føler håbløshed, vil din krop stivne som en sidste udvej. Det er ikke det du ønsker.

Det er ret utroligt, som angsten ret hurtigt bliver mindre, hvis du går med den i stedet for imod eller undgår den. Det er modet til at tage udfordringen op, der er det største skridt på den rejse. Lad være med at gå vejen alene. Fortæl en du har tillid til, hvad der gør dig angst og bed om hjælp til at udfordre situationer, hvor du bliver bange. Er det mere kompleks angst, hvor det er mere diffust hvad, der trigger angsten, er der formentlig nogle tidligere erfaringer, der ligger til grund. I den forbindelse kan det være en god idé at få professionel hjælp. Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du har brug for hjælp med din angst.